OA Opbyg ApS er en af de førende producenter af tvangsstyrede og hydraulisk styrede aksler, som giver bedre manøvre muligheder.

Virksomheden er nået langt siden begyndelsen i 1991, da Ole Andreasen grundlagde virksomheden. Sagt i al beskedenhed, som er ledelsens natur, har OA Opbyg ApS de seneste mange år oplevet stor forandring og fremgang – en succes, der bunder i professionalisme, unikke produkter, høj service og en arbejdsgiver udover det sædvanlige.

Ole var lastvognsmekaniker med stort L.

Han var den atypiske direktør, ikke i slips og jakkesæt, men derimod i kedeldragt. Han befandt sig bedst på værkstedet, hvor han kom på de unikke idéer, der har skabt virksomhedens succes. Det er ikke tilfældigt, at Ole blandt medarbejdere og kunder gik under betegnelsen Ole Opfinder. I dag føres virksomheden videre af næste generation, idet sønnen Michael Andreasen overtog virksomheden efter sin far. Michael leder i dag virksomheden fra sit kontor alt imens værkstedet styres af Oles dygtige oplærte medarbejdere.

OA Opbyg har formået, over de seneste år, at fortsætte udviklingen og de kan derfor i dag tilbyde innovative løsninger til mange forskellige udfordringer.

Professionelle medarbejdere

Det er Ole Andreasen og sønnen Michael, som har været med siden den spæde start i 1991, der tegner virksomheden. Men OA Opbyg ApS er langtfra nogen enkeltmandsvirksomhed.

OA Opbyg ApS ville ikke have skabt de imponerende resultater, hvis det ikke var for de professionelle medarbejdere, der udgør rygraden i virksomheden.

Ledelsen og medarbejderne er én enhed. Et fasttømret team, hvor alle bliver inddraget i processen mod ét fælles mål: høj kvalitet og unikke produkter.

”Det har været en fantastisk udvikling, men vi synes også, at vi fortjener succesen. Vi har knoklet i mange år, for at fremstille et produkt af meget høj kvalitet,” siger Ole Andreasen.